Hovedtyperne af trådløse netværksbroapplikationer omfatter følgende strukturer: punkt-til-punkt, punkt-til-multipunkt og hybrid.
Peg-til-Punkttype
Denne type bruges almindeligvis mellem to faste lokationer, der skal tilsluttes et netværk. Det er en almindelig metode til trådløst netværk. Netværk bygget ved hjælp af denne metode har fordelene ved lang transmissionsafstand, høj transmissionshastighed og mindre modtagelighed for ekstern miljøinterferens.
Peg-på-Multipoint Type
Denne type bruges almindeligvis i situationer med et centralt punkt og flere fjernpunkter. Dens største fordel er de lave omkostninger ved netværkskonstruktion og enkel vedligeholdelse. For det andet, fordi det centrale punkt bruger en omnidirektionel antenne, er udstyrsfejlretning relativt let. Ulempen ved denne type netværk skyldes også brugen af en rundstrålende antenne; den rundstrålende diffusion af strålen forårsager betydelig effektdæmpning, hvilket resulterer i lav netværkstransmissionshastighed, og netværkets pålidelighed kan ikke garanteres for fjerntliggende punkter på længere afstande.
Hybrid type
Denne type er velegnet til netværk, der omfatter punkter på lange afstande, punkter på korte afstande og punkter, der er blokeret af bygninger eller bjerge. Når man bygger et sådant netværk, bruges en kombination af de to ovennævnte typer netværksforbindelsesmetoder. Punkt-til-punktforbindelser bruges til lange-afstandspunkter, punkt-til-multipunktforbindelser bruges til flere korte-afstandspunkter, og relæer bruges til punkter med forhindringer.